Burma i skole

af Johanne Valbjørn Gydesen, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe

I morges kunne jeg vågne op til to nyheder, en god og en dårlig, som gjorde særligt indtryk på mig.

Den dårlige nyhed var ifølge P3 Nyhederne, at de massive oversvømmelser, som der har været i Nordthailand henover slutningen af regntiden, spås at sprede sig til Bangkok – særligt fra den 16. til den 18. oktober. Det er vel at mærke dagene op til vores afrejse, i det vi efter planen letter fra Kastrup lufthavn på tirsdag den 18. oktober kl. 14:25.

Men den gode nyhed var ifølge Information, at ”Håbet spirer i Myanmar.” Onsdagens løsladelse af minimum 200 politiske fanger ses af den demokratiske oppositions leder Aung San Suu Kyi som et tegn på, at Burmas nye præsident Thein Sein er villig til forbedringer og reformer. Hertil kommer, at der også er blevet slækket en smule på censuren i det lukkede land, og at der er blevet indført en lov, som tillader strejker. Det skal dog understreges, at den nuværende præsident, som får æren for disse forbedringer, tidligere var premierminister under militærjuntaen. Der er altså lang vej fra ”ét-parti-demokrati” til det, vi så simpelt kalder demokrati.

Heldigvis var den gode nyhed langt bedre, end den dårlige var dårlig. For det er et tegn på, at forandringerne i Burma måske så småt begynder at røre på sig. At de internationale sanktioner mod landet har en effekt. Men hvis der virkelig er udsigt til demokrati, om end det er lange udsigter, så er det vigtigere end nogensinde, at landet har en uddannet ungdom, som kan løfte byrderne med at opbygge landet, når den tid kommer. Dette kan Spejderhjælpen bidrage til – og hvilket privilegium er det ikke lige?!

Jeg håber, at oversvømmelserne i Thailand ikke vil påvirke vores snarlige rejse. Jeg håber, at vi igennem vores projekt op til og på 2012-lejren kan få dannet grobund for en stærk tradition omkring Spejderhjælpen for alle spejdere, og at vi kan skabe gejst og motivation omkring, at spejdere hjælper andre. Og mest af alt håber jeg, at det spinkle, spirende håb om demokrati i Burma ikke vil blive oversvømmet og drukne i militærjuntaens magtgreb.

Af Benjamin Tarp på vegne af Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe

Ship ohøj, og skumsprøjt om rælingen – Så lægger vi snart til ved Burmas kaj!

Vi er netop blevet færdige med sidste arbejdsweekend inden afrejse, og for at fejre dette brag af et vellykket møde, starter vi her vores blog. Som de seje unge mennesker vi nu har valgt at være, klarede vi weekenden uden net, og fik allerede i går arbejdet os igennem næsten hele weekendens program (men nu om aftenen har vi net)!

Well.. næste store issue er bloggen. – hvad er det egentlig? Hvordan gør man og hvor skal den føre os hen? Nogen siger at det er det nye sort, det der med at blogge – we will put it to the test, then.

Tilbage til starten

En dag i februar 2011. En dag på den anden side af jorden. I New Zealand bliver der tjekket mail, og der ligger en fra en gammel spejderven. Klikker ind og kigger igennem. Det er tidlig morgen og kaffen er stadig for varm… Mailen bliver læst igen, og her anden gang, lægger man ord som ”Burma” og ”Spejderhjælp” – Google, og frem kommer det man mindedes at kunne huske. Militærstyre – Deres navn for landet er Myanmar, og pludselig vælter de gamle nyheder frem. Oprøret i 1988 og 2007 – Billederne af dræbte studenter der flyder i gaderne og mishandlede munke der driver op af floderne, efter at have været savnet i flere dage.

SPEJDERHJÆLP

Uden at tænke mere over det den dag, trykker jeg svar og skriver ”Selvfølgelig! Jeg er på!” og sender…

It’s on

Tilbage i Langedam hytten i Middelfart sidder vi med engagerede hjerner og tænker store tanker om den tur vi er på vej til at begive os ud på. Vi kan stadig nå at melde fra… Men det bliver fedt. De sidste 39 timer er et klart bevis på at vi nu for alvor er i gang, og at det vi gør virkelig gør… en forskel.

Der er run på til det sidste

Husk at følge bloggen på vores rejse i uge 42-43.